SOCIALTURISM Myndigheterna i Danmark tror inte på ghananska Linda Akrasi, 32, när hon påstår vara är kär i danska Bo Kirkegaard, 62, med Parkinsons och är invalidpensionär. De tror att hon är kär i ”hans land”. Ge gifte sig tre dagar efter de träffades och nu har paret flyttat till Sverige. ”Välkomna”, säger Annie Lööf.
Historien kan vi läsa i dansk media givetvis, vad annars.
Danska politiken.dk har journalisten och juristen Olav Hergel som skribent, och han skräder inte orden. Det är alltså ingen Oisín Cantwell eller en Anders Lindberg från Aftonbladet som plitar ner några fantasier.
Histrorien handlar om en 31-årig afrikansk kvinna från Ghana, (bilden), som påstår att hon mest av allt i hela världen vill ha en ”vit man”. Och då valde hon Parkinsonssjuka invalidpensionären Bo från Danmark och har en dotter på 32 år. Bo är 62 år gammal och de gifte sig tre dagar efter att de träffats.
Redan här borde en och annan klocka ringa. Det gjorde det också, hos de danska myndigheterna. De tror inte ett dyft på den svarta kvinnan och hennes bedyrande om att hon är så otroligt kär så det är inte sant.
Och varför tror inte myndigheterna på denna negress från Ghana. Jo, om ser nedanstående fakta så begriper nog de flesta att lögnen är ett faktum – alla begriper, utom Sverige.
- Paret träffades på Internet i slutet av 2012
- Första gången de träffades personligen var 1 februari 2013
- De gifte sig tre (3) dagar senare, den 4 februari 2013
Och kvinnan hävdar ”true love”… jo tjena.
Olav Hergel skriver bland annat följande artikel i den danska tidningen Politiken:
”Du er 62 år, Bo. Du har Parkinsons. Du er invalidepensionist. Der er ikke en kinamands chance for, at afrikanske Linda på 32 år fra Ghana ville have dig under normale omstændigheder. Det er ikke dig, hun er forelsket i. Det er dit land. Men du er blind af kærlighed.
Derfor bestemmer vi, at du og din ægtefælle ikke må bo i Danmark. Det er for dit eget bedste. Det kan godt være, du har sommerhus, at du er sikret en pension på 315.000 kroner hvert år resten af dit liv, og at du kan forsørge Linda. Men du ser ikke klart.
Sådan skriver Udlændingestyrelsen ikke i afslaget på familiesammenføring til Linda Akrasi. For sådan skriver myndigheder ikke. Men reelt er det det, der står. Begrundelsen lyder let sammentrukket sådan her:
»Vi har lagt vægt på, at der er en aldersforskel på 31 år. At du og din ægtefælle mødtes på internettet i efteråret 2012, at I mødtes første gang personligt 1. februar 2013, og at I blev gift 4. februar 2013. Vi finder, at du og din ægtefælle havde et begrænset personligt kendskab til hinanden forud for ægteskabets indgåelse.
Vi har lagt vægt på, at I ved samtalerne i Udlændingestyrelsen har svaret divergerende på spørgsmål om, hvornår I fik kontakt, og hvornår I besluttede at indgå ægteskab. Det er endvidere indgået i vurderingen, at du og din ægtefælle ikke har svaret enslydende på en række spørgsmål som et ægtepar almindeligvis antages at kunne besvare enslydende, herunder særligt spørgsmål om, hvad hinandens nærmeste familie hedder, og at din ægtefælle lider af Parkinsons syge«.
Jeg ville ikke skræmme hende, og hvordan ville mine chancer være, hvis jeg indledte med at sige, at jeg har Parkinsons? I krig og kærlighed er alt tilladt, så jeg snød. I dag er jeg ikke stolt af det, men det virkede
Bo Kirkegaard
Det sidste er rigtigt. Bo Kirkegaard fortalte ikke, at han led af Parkinsons.
»Jeg ville ikke skræmme hende, og hvordan ville mine chancer være, hvis jeg indledte med at sige, at jeg har Parkinsons? I krig og kærlighed er alt tilladt, så jeg snød. I dag er jeg ikke stolt af det, men det virkede«, siger Bo Kirkegaard, mens Linda Akrasi ser påtaget fornærmet på ham og vender øjne.
De sidder i deres lejlighed i Landskrona i Sverige. Her flyttede de til, da Udlændingestyrelsen underkendte deres kærlighed og fastslog, at de primært har giftet sig, for at hun kunne få ophold i Danmark. Lejligheden er malet mat gul, der er jazzmusik på stereoanlægget, og reolerne er fyldt med bøger om natur, biologi, geografi og historie.
Bo Kirkegaard har undervist i geografi og idræt på Aurehøj Gymnasium, hvor han i 25 år var ansat som adjunkt og lektor. Der står en racercykel på altanen, og der ligger vægte i stuen. Han træner og er velmedicineret. Det er ikke til at se eller høre, at han har Parkinsons.
Linda Akrasi er lige vendt hjem fra sprogundervisning, og Politikens udsendte dyneløfter kan konstatere, at der kun er en dobbeltseng i lejligheden. Nu venter de på, at hun får opholdstilladelse i Sverige. Bo Kirkegaard anser det for en formalitet.
»Så længe jeg beviser, at jeg kan forsøge hende, kræver svenskerne ikke mere«.
[..]
Nu venter de på, at hun får opholdstilladelse i Sverige”
Sverige tog emot dem med öppna armar och kommer troligtvis få betala många sköna slantar här. Hur många bevis behövs för att visa vilket dårhus Sverige är?
Läs hela artikeln i politiken